Sæby Badmintonklub’s bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling.

Mandag den 23. januar 2023 kl. 16.30 i badmintonhallen

Dagsorden
  • Valg af formand

Nuværende formand, Morten Hjort, har af flere personlige årsager valgt at forlade posten, hvilket træder i kraft efter denne generalforsamling. Der skal derfor vælges en ny.

Udover formandens afgang er det kendt i bestyrelsen at næstformand Lise Toft ligeledes forlader sin post inden længe da hun skal flytte til Sjælland.

Dermed bliver der i løbet af foråret behov for flere nye kræfter i bestyrelsen – senest ved den ordinære generalforsamling som sædvanligvis afholdes inden udgangen af 1. kvartal.

Der skal lyde en stor opfordring til især forældre der har yngre spillere (U9/11/13) eller andre med fremtid og måske hjerte i klubben, at man overvejer at gå ind i bestyrelsen og derigennem hjælpe med at drive og præge klubben de kommende år.

Grunden til denne specifikke opfordring er at, disse grupper har større sandsynlighed for at være tilknyttet klubben i flere år, end hvis ens eneste relation er at være forælder til en af de “ældre” ungdomsspillere.

Selvfølgelig bydes alle kræfter yderst velkomne uanset relation og fremtidshorisont.

Vi opfordrer til at man støtter op om Sæby Badmintonklubs fremtid og bidrager til et godt fremmøde i januar.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen